|
onsdag, 03 september 2008 |
|
Hej alle
Så er vi ved at være på banen igen.
Efter lang tids pause pga uddannelse mm. skal vi nu endelig ud og spille lidt live igen.
Det kommer til at foregå fredag d 19 sep i Toldkammeret i Helsingør og det er som opvarmning for Lizzie. Gå ind på Tolkammerets hjemmeside og læs mere om det hele.
Vi er også igang med at lave nyt musik, så der er noget at glæde sig til når vi går på scene i Toldkammeret!
Håber vi ses.
Mange hilsner fra Line og Tommi
|
|
|
mandag, 16 januar 2006 |
|
- debutalbummet fra pop-electro-duoen Hookah. Det var en smuk augustaften i 2004, da to aldeles overraskede medlemmer af Hookah blev kåret som vindere af talentkonkurrencen Starfighters på Danmarks Smukkeste Festival. Elektronikken havde nærmest svigtet totalt ved deres finale-koncert – men for konkurrencens dommere var der alligevel ingen tvivl. Hookah havde noget helt særligt – og ikke mindst evnen til at skrive sange af den slags der bliver hængende i hukommelsen. Her godt et år efter hvor debutalbummet endelig er parat til udgivelse, er det let at høre hvad det var dommerne kunne se og høre i Hookah.

Hookah består af sangerinden og tekstforfatteren Line Gad Stausgaard (født i ´81) og den elektroniske musikwizz Tommi Iversen (født i ´79). På debutalbummet HOOKED ON HOOKAH, præsenterer duoen deres univers med en perlerække af effektive, underholdende og velproducerede sange, i en genre der ikke har mange udøvere i Danmark. Stilen kan vel bedst beskrives som "pop-electro" – hvor iørefaldende melodier og skarpe, udsyrede eller ligefrem stærkt underholdende tekster blander sig med det elektroniske musikunivers, til et svært vellydende resultat. De to første singler HIGH ON YOU og DISTANCE BETWEEN US, har været flittigt spillet af bl.a. P3 – og med flere stærke remix og en række gigs på klubberne rundt omkring i DK, har også dansegulvets publikum fået deres forsmag på Hookahs forførende univers. I oktober 2005 gæstede Hookah Bubbers program Snurre Snups Søndagsklub på TV2, hvor de optrådte med nummeret HIGH ON YOU. Imod sutningen af 2005, kunne Hookah også kåres i PAYLOAD AWARDS som 5. mest downloade track på payload, med numeret HIGH ON YOU. 
HOOKED ON HOOKAH er på alle måder Line og Tommis album. De har ikke bare skrevet sangene – men har også selv produceret, arrangeret, indspillet og mixet albummet, i deres hjemmestudie i et sommerhus ved Frederiksværk. Som noget helt specielt synger Hookah både på dansk og engelsk. De fleste sange handler om forførelse. Det kan være om den direkte tiltrækning mellem to mennesker, eller om forhold der aldrig kom til at ligne den drøm de voksede ud af. I flere numre er der nærmest tale om små rollespil, med Line i skiftende hovedroller som eks. dum blondine eller femme-særdeles-fatale. Musikalsk blander Hookah mangesidet inspiration ind i det elektroniske univers, hvor såvel guitar-riffs som eksotiske temaer er med til at farve de iørefaldende sange.

Hvem er Hookah
Line og Tommi´s første fælles band hed Liquid Hoop – men langsomt blev det mere og mere seriøst med det lille fritidsprojekt de også havde kørende under navnet Hookah. Via siten mymusic.dk fik de to massevis af positiv respons på det de havde lavet som Hookah – og fik deres demoer spillet både på The Voice og i P3s Dr. Demo. Som så mange andre unge bands deltog Hookah også flittigt i musikkonkurrencerne rundt omkring – og nåede langt i både Live Contest (hvor de fik publikumsprisen) og i Melody Maker 2003 (hvor de fik følgende ord med på vejen fra Ekstra Bladet: ”…Hookah har gang i et spændende set-up og er en gruppe som den etablerede pladebranche bør holde øje med, da deres udtryk er temmelig originalt og nytænkende”). I august 2004 deltog de i deres foreløbelig sidste musikkonkurrence - Starfighters - på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg, som duoen, på trods af tekniske koks og dårlig lyd, vandt ret suverænt. Og fik en pladekontrakt som præmie. Med ”High On You” og "Distance Between us" tager Hookah nu det første skridt ud i den professionelle karriere. Vent spændt på hvad der følger - Køb Albummet og bedøm selv; det er et ikke helt almindeligt dansk debutalbum…

Tommi Iversen blev som ganske ung interesseret i elektronik og ikke mindst de muligheder den gav for at skabe musik. Han fik sin live-debut som elektronisk musiker i 1993, bare 14 år gammel – solo med computer og keyboards og med sine egne numre på repertoiret. Under navnet Subrave TT sendte han sideløbende sin første demo ind til Gaffa – og blev belønnet med de sjældne 5 salathoveder (som det hed dengang) og ordene: ”…en tikkende tidsbombe fra en ny generation der kan sprænge fundamentet væk under gamle og allerede etablerede stjerner…” I de følgende år spillede Tommi massevis af gigs, primært som solist – og vandt som 17-årig førstepræmien i konkurrencen ”Dansk Midimusikfestival” med bl.a. Frans Bak og Fuzzy i dommerpanelet. Tommi er uddannet både som Elektronikmekaniker og som IT- og elektronikteknolog.

Line Gad Stausgaard har helt andre rødder. Fra hun var 7-år gammel var den altoverskyggende interesse ridning – og det var med så meget talent, at hun bl.a. har været på ungdomslandsholdet i Military for Ponyryttere og i øvrigt har deltaget i alverdens nationale og internationale stævner. Musikken var i mange år mest en afholdt interesse. På Roskilde Festival 1998 mødte hun Tommi – men det var først i 2001 de to begyndte at arbejde sammen. Deres første fælles nummer var Trip Hop inspireret og fik aldrig andet end arbejdstitlen ”NyTipTop”. Efterhånden som musikken kom til at fylde mere og mere, opgav Line stille og roligt hestene og ridningen. Hun tager iøvrigt sangtimer hos en operasangerinde… |
|
|